”PÅ PAPIRET // I dialog med Isenstein”

Fra Kunsthal Kongegaardens hjemmeside:

Kongegaarden huser Isensteinsamlingen med værker af den tyske billedhugger Harald Isenstein (1898-1980), der blev klassisk uddannet fra kunstakademiet i Berlin i 1920. Samlingen består af akvareller, malerier, relieffer og skulpturer, men rummer også over flere tusinde værker på papir i form af tegninger, der oftest er intense studier af ansigter, croquismodeller, landskaber, musikere, skuespillere og forskellige objekter. 

For at revitalisere og reaktivere såvel Harald Isensteins kunstneriske praksis som tegningen som selvstændigt medie har vi inviteret fire danske samtidskunstnere, der alle i en vis grad forholder sig til virkeligheden og til tegning som studiet af objekter og undersøgelse af form. Først og  fremmest er de dog alle virkeligt gode billedkunstnere, der behændigt og virtuost kan forvandle form til flade og skabe illusionistiske virkeligheder. 

LINE-UP:
Biba Fibiger (f.1984). Afg. det Kgl. Danske Kunstakademi 2016. Bor/arbejder i Kbh.
Søren Behncke (f. 1967). Oprindeligt uddannet grafiker. Bor/arbejder i København.
Nina Kleivan (f. 1960). Afg. det Kgl. Danske Kunstakademi 1988. Bor/arbejder i Kbh.
Morten Stræde (f. 1956). Afg. Kgl. Danske Kunstakademi 1985. Bor/arbejder i Kbh.
Harald Isenstein (1898-1980). Udd. Die Königliche Akademie der Künste i Berlin 1920.

Udstillingen er støttet af Slagelse Kommune og bliver åbnet lørdag 9. april kl. 12.30.