“Gulliver Ravels”
Nina Maria Kleivan er sammen med Niels Plenge gæster på Den Frie Udstilling
Udstillingsperiode 21. april – 29. maj 2023
Den Frie udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø
Vi er gået sammen om at puste visuelt og lydmæssigt liv i Swifts roman(*) med en original film med titlen Gulliver Ravels. Der er hverken brugt stopmotion eller computergenererede billeder (CGI), for alt udspiller sig i realtid foran kameraet. Vi tager afsæt i romanens første kapitel En rejse til Lilliput, og forholder os ganske frit til handlingen og lægger til og trækker fra, forandrer scener og handlinger. Den 18 minutter lange film består af flere handlingslag, der så at sige vikler sig ind i hinanden – apropos titlen. Substantivet ravel betyder en komplikation eller noget, der er filtret ind i hinanden. Ud over handlingen med Gulliver, som møder lilleputternes verden, rummer filmen en kønskritisk sidehistorie, der viser de følelsesmæssige omkostninger ved mandens ekspansionstrang og brud med familien og de dermed forbundne sår på sjælen, som den efterladte familie må slås med.
Vi skabt en sindrig scenografi med en fabrikshal fyldt med trisser, håndtag, lodder, hejseværk og andre mekanismer, der går ned gennem flere etager. Snorene tjener dels til at holde Gulliver fastspændt, dels til at udnytte ham som en slags menneskelig generator: Så snart han bevæger en legemsdel, føres de tilknyttede snore ind og ud ad huller i et kompliceret snoretræk, trisser begynder at dreje rundt, lyset tændes eller slukkes. Denne konstruktion svarer ganske godt til den tidlige industrialisering, som er romanens historiske kontekst. Det hele akkompagneres af reallyde, fragmenteret violinknipsen og mekanisk klokkespil.
Personerne ”spilles” af Gliedermann-figurer – leddelte trædukker, som anvendes i kunsten i stedet for levende modeller. De er indstillet i forskellige positurer og deres vigtigste funktion er at holde stillingen, mens tingene omkring dem bevæger sig.
Der er tale om en allegori over Gullivers Rejser, samtidig med at der løber et femi-kritisk metaspor under hovedhandlingen. Mænd rejser ud, men hvad bliver der egentlig af den tilbageblevne familie, spørges der? Og hvad blev der egentlig af Gullivers hustru og børn, da han valgte at stævne ud på sine lange sørejser? Hvem påhviler det at opdrage børnene og hænge vasketøjet op, når manden er smuttet for at opnå hæder og ære ude i den store verden? En duo med kun én musiker må meget symbolsk ophøre med at performe. Gulliver inkarnerer noget mere generelt, som gælder i vores samfund i dag, nemlig at vi på den ene side er bundet og bastet af tilværelsens grundvilkår og på de anden side selv kan trække i trådene og sætte gang i nye handlinger. Samtidig er vores liv forbundet med andres, og når vi agerer og handler, har det konsekvenser og påvirker andre. Det er nogle af filmens både kritiske og tragiske pointer.
Filmen indledes med et citat af den tyske filminstruktør Wim Wenders, som mener, at vi har brug for farvefilm til at vise os tingenes overflade, mens sort/hvid film tager livtag med tingenes indre natur. Derfor har de to filminstruktører benyttet sort/hvid, hvor det drejer sig om Jonathan Swifts samfundssatire og de mere overordnede eksistentielle overvejelser. Den tildigtede fortælling om kunstnerparret er derimod i farver, da der er tale om en kulørt fortælling, som mimer triviallitteraturens stereotype kønsfremstillinger.
(*) Da den britisk-irske forfatter Jonathan Swifts (1667-1745) berømte roman Gullivers rejser udkom i 1726, vakte den stor opsigt. Romanen leverer en bidende kritik af det britiske samfund i første fjerdedel af 1700-tallet, indpakket i eksotiske gevandter og med en original leg med forskydninger af tingenes sædvanlige skalaforhold. Bogens oprindelige titel var Travels into Several Remote Nations of the World. By Lemuel Gulliver.
Som utopisk rejseskildring ligger romanen i tråd med Thomas Moores Utopia fra 1516, Daniel Defoes Robinson Crusoe fra 1719 og vores egen Ludvig Holbergs Niels Kliims underjordiske rejse fra 1741, som alle kigger deres samfund kritisk efter i sømmene gennem nogle allegorier, hentet i fantasiens verden.
