”Smeltedigel”

Gruppeudstilling
Udstillingsperiode 17. april – 30. juni 2021

Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Med afsæt i den tidligere produktionshal, ”Hytte 68”, på Holmegaard har de to kunstnere Pernelle Maegaard og Nina Maria Kleivan skabt udstillingen “Smeltedigel”. 

Titlen referere direkte til de gamle smelteovne der er inddraget i udstillingen – og inddirekte til tematikken om det sammensmeltede, det sammenbragte, det sammensatte. Det, der i høj grad er kernen i den kreative proces: At tage de mange løsrevne dele, indtryk, ideer og elementer og gennem en bevidst eller intuitiv proces skabe noget nyt ud af det gamle. Noget ,der på samme tid samler, og spreder komponenterne i nye mønstre og former, af hvilken ny betydning og nye indtryk opstår.

Udstillingen består dels af eksisterende værker, bl.a. ”1001 kaffekop”, der er produceret  hos Kähler og videoer, der er bearbejdet, så de ligger i forlængelse af temaet – dels af værker skabt direkte til stedet. De tusinde og én kaffekoppers overvældende mængde vil blive perspektiveret af fabrikshallens rummelighed, de gamle glasovne vil danne ramme om videoinstallationer, og andre værker indtager rummet så ”Smeltedigel” bliver en vandring der ændrer vores perception af de påvirkninger vi oplever i bevægelsen gennem rummet – og dermed i sidste end os selv.