Kunstnerens opgave er primært at være outsideren, betragteren.  Nina Maria Kleivan har på denne udstilling indsamlet fragmenter og tegn fra sin egen og vores fælles virkelighed, både den nutidige og den historiske. Der er mange referencer til hendes opvækst, barndommen, familien. Alt det man som menneske bærer med sig. Men hukommelsen er ikke statisk, den er foranderlig selv om hun vægter autenciteten, er det kunstnerens fortolkning. Hun fortæller historierne som…

“Alle er vi nogen. Formet af det vi bærer med os, alt det, der er gået forud.Identitet. Sjæl. Historie. Hvad skal vi kalde det? Hvornår er ordene præcise nok? Ordene undslipper. Erindringer er ikke ord. Erindringer er billeder. At forstå sig selv. At skabe sammenhænge. Ud af myriader af syn, billeder, erindringer. At samle det hele. Til et samlet hele. Dig. Mig.Umuligt. Brikker der hele tiden mangler. Eller slet ikke…

Træd ind i Erindringens billeder. Væk din egne billeder og valg til live. Dem du traf. Og dem der måske blev truffet for dig.Historien er ikke objektiv, hukommelsen ikke statisk. Vi husker det, vi tror, der var. Eller måske ønsker var. Eller netop ikke ønsker. Som kullet i mine tegninger: Flygtigt, modtageligt.En flagermus i Wuhan, Kina, langt væk. Pludseligt udsættelser og forandringer i en udstilling, der var færdig. Så nye…